Adobe

Canon

Hasselblad

Nikon

PhaseOne

 

 

Beethoven live

beethoven live

”Øjnene er sjælens spejl” er en gammel kliché. Men klichéer indeholder ofte en komprimeret sandhed. Og det gav inspiration til dette billede, hvor gode gamle Ludvig van Beethoven, der døde i 1827, får nyt liv via et par lånte øjne.

Billedet er en selvfølgelig sammenkopiering, skabt i Adobe Photoshop. I det aktuelle tilfælde har jeg arbejdet i CS4, men alle versioner med lag kan bruges. Her er opskriften

ludvig 1 ib 1

Udgangspunktet er gipsafstøbning af en gammel buste af komponisten. Oprindelsen er ukendt, men den har stået i utallige hjem gennem tiderne og er i sig selv en kliche. Jeg har fotograferet den på en mørk bordplade. Lyset kommer fra en enkelt softbox til venstre og den står en hvid reflektorskærn modsat til højre, modsat softboxen.

Så skulle jeg bruge et par øjne, og i dette tilfælde måtte jeg, i mangel af andre rynkede modeller med hængende øjenlåg, selv lægge hoved til. Jeg printede billedet af Beethoven busten ud, så min assistent, Edwin, kunne kopiere opstillingen med mig i fokus.

Der er brugt same kamera og lys til begge optagelser
Kamera: Canon EOS1 Ds
Objektiv: Canon 24-105 mm f4L IS USM
Blænde: 11
Lukkertid: 1/125
Flash: Bowens Esprit Gemini

ludvig 2

Derefter tegnede jeg en grov maske omkring ansigtet og kopierede det over som et lag på det oprindelige billede.

ludvig 3

Jeg sænkede Opacity på det øverste lag, så jeg kunne se begge portrætter og anbragte det øverste lag så øjne nogenlunde dække øjnene på gipsbusten. Da det viste sig at vinklen mellem øjnene på de to billeder ikke var helt ens, kopiere jeg laget med mit eget portræt en ekstra gang så jeg kunne arbejde individuelt med øjnene.

ludvig 4

Jeg ”slukkede” for det højre øje (ved at klikke på øjet i boksen til venstre i lag-menuen) og fjernede det meste af ansigtet på det aktive øje-lag ved at lægge en grov cirkel omkring det med lasso værktøjet og derefter klikke på Invert og cut, men man kan også bruge f.eks viskelæderet.

Så skruede jeg igen op for Opasiti for det aktive lag og tilføjede en maske til laget. Derefter malede jeg med en blød pensel de skarpe overgange væk. Først med et Flow på 100% og derefter med stadigt faldende Flow så jeg til sidst pudsede af med 6%.

ludvig 5

Når alt så ”naturligt” ud fortsatte jeg med det andet øje, der fik samme tur og til sidst fik det ene øje en let retouch, så reflekser og andre detaljer matchede.

ludvig 6

Og her er så det endelige resultat. Den golde gipsbuste har fået liv. Vi kan præsentere Beethoven live.

 

Relevante links:

Adobe Photoshop

Capture One

Canon