Adobe

Canon

Hasselblad

Nikon

PhaseOne

 

 

Ny Canon EOS 500D afløser 450D

Marts 2009 – Canon har lanceret afløseren for den populære 450D model. Navnet er vokset til 500D og det nye kamera byder blandt andet på en 15,1 Megapixel APS-C CMOS-sensor, video i fuld HD opløsning og et udvidet ISO område.
Til optagelse under dårlige lysforhold har Canon EOS 500D ISO-følsomhed til 3200, som kan udvides til 12800, hvilket giver fotograferne mulighed for at arbejde i selv meget svagt lys. Støjreduktion formindsker korn i billedet, takket være Canons DIGIC 4-processor.
Canon EOS 500D er første skridt til en ny måde at arbejde på for fotoentusiaster. Kameraet forener enestående billedkvalitet med Fuld HD 1080P videooptagelse. Til længerevarende videooptagelser kan man også vælge lavere opløsning på 720P eller VGA. En indbygget HDMI-tilslutning sikrer nem og hurtig visning af billeder og videoklip på ethvert kompatibelt HDTV.
topBåde før og efter optagelsen kan motivet betragtes på den 3,0” store Clear View LCD-skærm. Det er den samme skærm, der benyttes på den berømte EOS 5D Mark II. Den har 920.000 pixels og giver et superdetaljeret billede til præcise fokustjek. Desuden har den nem adgang til det dansksprogede menusystem.
Live View-tilstand kan bruges ved fotografering i skæve vinkler med kontrastbaseret autofokus med Face Detection. Systemet er også godt til nybegyndere inden for spejlrefleks, da det arbejder fuldstændigt som et kompaktkamera og hele tiden bruger LCD-skærmen som søger.
Canons DIGIC 4-processor præsterer billedserier med op til 3,4 billeder/sek. på op til 170 JPEG-billeder . Med Canons brede AF-system – som har 9 individuelle sensorer, herunder en Cross Focus sensor i midten med præcision for objektiver med f/2.8 eller mere – gør den det muligt at fastholde hurtige bevægelser.
backDIGIC 4 arbejder sammen med CMOS-sensoren om at give fænomenal støjreduktion og 14-bit billeddannelse med jævne gradationer og naturligt udseende farver. Dertil kommer, at DIGIC 4 opfylder fotografernes krav om ultrahurtig opstart og nærmest omgående afspilning af optagelserne på skærmen.
Billedkvaliteten beskyttes af EOS Integrated Cleaning System, som reducerer, afviser og fjerner uønsket støv fra sensoren.
Digital Photo Professional software rummer en omfattende RAW-redigeringspakke med funktioner, der hjælper til hurtigt at tjekke, beskære og stemple – samt mulighed for at ændre eksponering, hvidbalance og Picture Styles i RAW-optagelser. Software-pakken omfatter EOS Utility og Picture Style editor, som giver yderligere muligheder.
Kameraet er kompatibelt med samtlige Canons EF- og EF-S-objektiver og EX-Speedlite-serien – herunder den ekstremt kompakte og kraftige nye Canon Speedlite 270EX med bounce-flash- og zoomhoved og hurtig opladning fra kun 2 AA-batterier.


Overblik over funktioner:
- 15,1 Megapixel APS-C CMOS-sensor 
- Fuld HD-videooptagelse med HDMI-tilslutning for at se og afspille på et HDTV 
- ISO 100-3200 (kan udvides til 12800) 
- 3,4 billeder/sek. kontinuerlig optagelse 
- Op til 170 store JPEG-billeder optaget i en enkelt serie 
- 3,0” Clear View LCD-skærm med Live View-tilstand 
- Bredt 9-punkt AF-område med Cross Focus i midten 
- Hurtig DIGIC 4 ydelse og fremragende billedkvalitet 
- EOS Integrated Cleaning System 
- Fuldt kompatibel med Canon EF- og EF-S-objektiver og EX Speedlite-serien, herunder de nye Speedlite 270EX, TS-E 17 mm f/4L og TS-E 24 mm f/3,5L II
Den vejledende udsalgspris for EOS 500D hus kr. 6.999 / EOS 500D 18-55 IS kr. 7.999 / EOS 500D 18-200 kr. 11.499.