|
||
|
||
”Tilsammen reducerer de markant risikoen for chromatisk aberration i hele zoomområdet og sikrer billeder med høj kontrast i den bedst mulige kvalitet. Samtidig har vi gjort autofokussystemet hurtigere således, at EF 70-200 mm f/2.8L IS II USM er den perfekte makker sammen med vores nye kamerahuse EOS-1D Mark IV og EOS-7D”, siger Martin Elnebo. Han fremhæver samtidig en helt ny type USM AF-motor, som sammen med en ny high-speed CPU og en optimeret autofokus-algoritme gør det muligt at fokusere både hurtigere og mere tyst. Samtidig er mindste fokuseringsafstand reduceret til blot 1.2 meter, hvilket gør det muligt at komme tættere på et motiv uden at skulle skifte objektiv. Af andre forbedringer kan nævnes opdatering af den optiske billedstabilisator, der giver op til fire blænder mere at arbejde med under vanskelige lysforhold. Klar til selv de værste forhold Endelig er EF 70-200 mm f/2.8L IS II USM gjort endnu mere vejrbestandig, så fokuseringsring samt knapper til skift mellem fokuseringsindstillinger nu er sikret mod enhver indtrængen af fugt eller støv. Det samme er bajonetten, når objektivet anvendes sammen med nyere EOS-huse som 1D Mark IV eller 7D. EF 70-200 mm f/2.8L IS II USM er naturligvis kompatibel med det meste af Canons ekstraudstyrsprogram som f.eks. Lens Extender 1.4x II, Lens Extension Tube EF 12 II, Extension Tube EF 25 II og diverse 77 mm filtre. Desuden skal der nævnes et nyt etui, der gør det endnu hurtigere at få fat i objektivet, når det skal gå stærkt. |







En klassiker fornyes
Fra god til endnu bedre – EF 70-200 mm f/2.8L IS II USM