Adobe

Canon

Hasselblad

Nikon

PhaseOne

 

 

Nikon med X-factor

d3X

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt skuffet første gang, jeg så specifikationerne på Nikon D3X. Efter Nikons eftertrykkelige come-back på pro-markedet med D3 modellen havde jeg sat næsen op efter et tilsvarende indtog i det segment, hvor Canon hidtil har været enerådende med deres 1Ds serie.
Men D3X vinder ved nærmere bekendtskab.
Når man begynder at nærlæse, så  byder D3X på lidt flere pixel sit Canon modstykke, helt nøjagtigt 24,5 mp mod 21,1 mp,  op til 51 autofokuspunkter mod 45, 920.000 pixel LCD display mod 230.000 og sådan fortsætter D3X med at klemme sig lidt foran konkurrenten på en række områder.
På  DXO Mark’s website, hvor man sammenligner kameraers ydelse ved hjælp af præcise målinger, presser Nikons nye flagskib sig også en mulehår foran konkurrenterne.
Kameraet halter dog bagefter når det gælder støvreduktion. Nikon har det på D700 og D300 modellerne, men her glimrer det ved sit fravær, angiveligt fordi man ikke kunne få plads til det.

 

I praksis

d3x front

D3X modellen ligner D3 modellen til forveksling. Den eneste synlige forskel er tilføjelsen af X’et i logo’et.
Det Giugiaro designede kamerahus ligger godt i hånden og giver en god kvalitetsfornemmelse. Ergonomien er god med velplacerede knapper og LCD displayet er let at aflæse, selv i klart solskin.
Jeg havde lejlighed til at teste kameraet med fire forskellige Nikkor objektiver: 14-24 mm f2,8, 24-70 mm f2,8, 400 mm f2,8 samt 60 mm f2,8 Micro Nikkor. Jeg testede både i studiet og på location.

Ka

Dette billede er skudt ved 7-tiden om morgenen, lige inden solens stråler rammer bilen. Det var oprindeligt min tanke at lysne skyggerne i porten i en HDR sandwich. Men D3X’eren leverede så fin tegning i døren, at jeg brugte optagelsen uden korrektion.

Kamera: Nikon 3DX
Objektiv: Nikkor 24-70 mm f/2,8G ED AF-S
Brændvidde 62 mm
Blænde: 2,8
Lukkertid: 1/250 sek.
ISO 100
RAW konvertering: Capture One 4
JPG konvertering: Adobe Photoshop CS4

 

spider

Hele billedet

spider 100 procent

- og et 100 procent udsnit

Fra fabrikkens side er D3X primært som et værktøj til reklame-, mode- og stockfotografer. Men hvorfor skal de have eneret på høj opløsning. Jeg har tidligere konstateret at Canon EOS 1Ds MK III klarede sig glimrende som action kamera, så jeg tog D3X med på Jyllands-Ringen.
Her har jeg arbejdet med håndholdt kamera og VR billedstabilisering. 400 mm objektivet bød på en lynhurtig fokusering, men med en vægt på 4,65 kg for objektivet og 1,22 kg for kameraet var det en heftig kombination at styre i længere tid, så jeg valgte en lidt hurtigere lukkertid end jeg normalt ville bruge her. Skarpheden er – som det fremgår af 100% udsnittet - intet mindre end imponerende.
5 billeder i sekundet er mere end rigeligt til danske baner. Faktisk er min standardindstilling 3-4 billeder i sekundet under disse forhold.  

Kamera: Nikon 3DX
Objektiv: Nikkor 400 mm f/2,8G ED VR AF-S
Brændvidde 400 mm
Blænde: 6,3
Lukkertid: 1/640 sek.
ISO 100
RAW konvertering: Capture One 4
JPG konvertering: Adobe Photoshop CS4

 

crash

Den oprindelige optagelse

crash cropped

- og det endelige billede

Her ser man tydeligt en af fordelene ved at bruge et Full Frame kamera med høj opløsning. Denne situation, hvor to biler kolliderer, skete udenfor det planlagte arbejdsområde. Men D3X’erens autofokus reagerede lynhurtigt, og med en 24,5 mp RAW fil at tage af, kunne jeg beskære mig ind til selve motivet og stadig levere et tif billede på 23 mp til kunden. Det er da klasse.

Kamera: Nikon 3DX
Objektiv: Nikkor 400 mm f/2,8G ED VR AF-S
Brændvidde 400 mm
Blænde: 5,0
Lukkertid: 1/500 sek.
ISO 100
RAW konvertering: Capture One 4
JPG konvertering: Adobe Photoshop CS4

 

crowd

Hele billedet

crowd 100 procent

- og et 100 procent udsnit

Dette billede er taget med fuld blænderåbning for at fokusere mere på hovedpersonen midt i billedet. Men se lige detaljerne i 100% udsnittet.

Kamera: Nikon 3DX
Objektiv: Nikkor 24-70 mm f/2,8G ED AF-S
Brændvidde 38 mm
Blænde: 2,8
Lukkertid: 1/640 sek.
ISO 100
RAW konvertering: Capture One 4
JPG konvertering: Adobe Photoshop CS4

 

stue

Dette er det endelige billede

stue total

- udgangspunktet

stue detalje

- en detalje fra det mørke partier

stue detalje 2

- og endelig hvad højlyset i vinduet gemte

14-24 mm objektivet er som skabt til interiører. Det har, selv på fuld vidvinkel, minimal fortegning. Jeg gik bevidst efter den lidt dunkle stemning i rummet. Der er brugt en flash for at lysne stole og bord midt i rummet. Efterfølgende prøvede jeg at justere RAW filen til detaljerne i henholdsvis den mørke skænk og dagslyset udenfor for at se spillerummet i 14 bit filen. Tilsammen repræsenterer de to udgaver et spring på godt 3 blænder og der var stadig mindst en blænde mere at hente i skyggerne uden generende støj.

Kamera: Nikon 3DX
Objektiv: Nikkor 14-24 mm f/2,8G ED AF-S
Brændvidde 15 mm
Blænde: 8,0
Lukkertid: 1/40 sek.
ISO 100
RAW konvertering: Capture One 4
JPG konvertering: Adobe Photoshop CS4

 

værelse

Selve optagelsen

værelse 100 procent

- et 100 procent udsnit

værelse justeret

- og det endelige billede

Når man ikke har et 14 mm objektiv med perspektivkontrol kan man i stedet søge hjælp i Photoshop. Det er for at tage højde for  dette, at stolen og boksen til højre er placeret så langt inde i billedet på optagelsen. Lyset kommer udelukkende fra vinduet og der er brugt centervægtet måling uden korrektion.

Kamera: Nikon 3DX
Objektiv: Nikkor 14-24 mm f/2,8G ED AF-S
Brændvidde 14 mm
Blænde: 8,0
Lukkertid: 1/5 sek.
ISO 100
RAW konvertering: Capture One 4
JPG konvertering: Adobe Photoshop CS4

 

blomst

Vi slutter af med blomster

blomst 100 procent

- og her er vi gået helt ind i 100 procent

Det er sin sag, at fokusere tæt på med et macro objektiv, når vinden leger med motivet, men den nye 60 mm Micro Nikkor klarede opgaven. Pudsigt nok er den maksimale blændeværdi ifølge EXIF dataerne 3,4 og ikke 2,8.
Kamera: Nikon 3DX
Objektiv: 60 mm f/2,8G ED AF-S Micro Nikkor
Brændvidde 14 mm
Blænde: 10,0
Lukkertid: 1/320 sek.
ISO 100
RAW konvertering: Capture One 4
JPG konvertering: Adobe Photoshop CS4

Konklusion

Nikon D3X er et imponerede kamera. Det matcher vor hidtidige favorit, Canon EOS 1Ds MK III, på næsten alle områder og overgår det på flere, så det overtager førertrøjen i den eksklusive klasse. Og så skader det jo ikke, at det også er billigere end sin direkte konkurrent, selv om en pris på næsten kr. 50.000 inklusiv moms stadig er mange penge.
Min anbefaling: køb det, hvis du har råd.