Citroën har stået bag flere mærkeklasser i dansk banesport. Yderpunkterne er både tids- og stilmæssigt 2 CV Cross og DS3 Cup, og mellem disse to klasser har vi haft Saxo Cup og AX GTI Cup.

Her er et gensyn med den sidstnævnte, som huserede på de danske baner i første halvdel af 90’erne. Nummer 10 var en gæstebil, hvor navne som Jan Magnussen og Jason Watt var blandt de inviterede.

Jeg bemærkede på et tidspunkt til Jan, at her var da en racer uden de store justeringsmuligheder.

“Ork jo. Dæktrykket kan sættes på 1000 forskellige måder,” lød det spontane svar.