Jeg har fulgt John Nielsen gennem fire årtier. Gennem den periode har der været flere markante højdepunkter. Her er en stak billeder fra 90’erne, hvor han med stor succes slog sine folder i BPR Global GT serien, der blev anset som en efterfølger til langdistance VM serien. Det skete i en af alle tiders fineste superbiler, McLaren F1, sammen med den tyske gentlemankører, Thomas Bscher.

Mine billeder i Da Capo serien er nostalgi fra diverse kasser og æsker med gamle papirbilleder fra 80’erne og 90’erne. Derfor er det ikke alle, der lever op til dagens tekniske kvalitetskrav med hensyn til farver og toneforløb. Mange af dem har oprindeligt været trykt i aviser og magasiner inden de havnede i kasserne.