Kært barn har som bekendt mange navne. Det vi i dag kender som Copenhagen Historic Grand Prix hed ved starten i 1996 Copenhagen Classic Car Cup.

Løbet blev afviklet på en bane, der efter min mening ikke siden er blevet overgået i det Københavnske løb. Banen var hverken hurtig, lang eller bred, men bød på både asfalt og brosten, var kantet med halmballer og førte blandt andet forbi markante bygninger som Christianborg Slot og Holmens Kirke.

Blandt kørerne var både danmarks første formel 1 kører, Tom Belsø, og den på daværende formel 1 aktuelle Jan Magnussen.

Det hele var en blanding af race og hyggelig fremvisning af gamle biler.

 

Mine billeder i Da Capo serien er nostalgi fra diverse kasser og æsker med gamle papirbilleder fra 80’erne og 90’erne. Derfor er det ikke alle, der lever op til dagens tekniske kvalitetskrav med hensyn til farver og toneforløb. De kan også have folder og skjolder samt være fyldt med støv og anden utilsigtet forurening. Mange af dem har oprindeligt været trykt i aviser og magasiner inden de havnede i kasserne.