Det er vist en kendt sag, at det kan være svært for fotografer at få kontant anerkendelse for deres arbejde. Men jeg må tilstå, at følgende svada, som jeg modtog fra en racerkører forleden, tog problemet til nye, absurde dybder.
”Jeg har forespurgt mange steder på motorsports billeder og høfligt spurgt om jeg kunne købe billederne, og har hidtil ikke måttet sige nej tak, da jeg har fået dem u/b.
Tror jeg er oppe på en 5 – 600 billeder som jeg har fået af kollegaer og forskellige hobby fotografer, deribland også en par professionelle fotografer, så gå ud og betale xxxx kr. for 6 billeder virker på mig som at holde de mennesker for grin der har givet mig billederne kvit og frit.”
Logikken bag ordene er interessant. Hvis jeg kan få noget gratis et eller andet sted, behøver jeg aldrig mere at betale fuld pris for en tilsvarende vare, uanset hvor jeg handler.
Og kunden (eller hvad jeg nu skal kalde ham) havde endda et ekstra argument for at slippe for fakturaen:
”Har man bestilt musikken må man også betale, men her spillede den jo i forvejen, og andre havde betalt for den (kursisterne)”
Groucho og Karl Marx har ikke levet forgæves. Næste gang jeg inviterer fotografer til workshop skal jeg altså tilføje, at mit honorar indbefatter gratis billeder til udvalgte kørere, så kørernes venner ikke bliver til grin for at arbejde vederlagsfrit.
Men systemet vil selvfølgelig fungere, hvis vennerne til gengæld kommer og betaler mine regninger.
Har vi en aftale?