Variationer over et tema

Variationer over et tema
marts 11, 2012 ITT
I foto, fotografering
Kamera: Canon EOS 7D. Objektiv: Canon EF 24-105 mm f/4L USM. Brændvidde: 35 mm. Lukkertid: 1/400 sek. Blænde: f/14. ISO: 1000.

Kamera: Canon EOS 7D. Objektiv: Canon EF 24-105 mm f/4L USM. Brændvidde: 35 mm. Lukkertid: 1/400 sek. Blænde: f/14. ISO: 1000.

Det er et sikkert forårstegn, når motorklubberne inviterer rallykørerne til testdag. Bilerne skal afprøves inden den officielle sæsonstart og kørerne skal teste formen eller have banket rusten af.
Det er lidt det samme for fotograferne. Reflekserne skal poleres og hones. Derfor havde flere – både kørere og fotografer – fundet vej til Fåborg-egnen på en grå lørdag i marts.
Testen bestod af en velkendt hastighedsprøve, som kørerne kunne køre lige så mange gange som de ønskede. Den byder på mange udfordringer for kørerne, men få gode og tilgængelige fotosteder. Derfor endte mange af fotograferne på samme sted, en gammel jernbaneoverskæring, hvor bilerne letter fra underlaget.
Af samme grund blev der taget mange billeder, der ligner hinanden. Men jeg kan efterfølgende konstatere, at der også er taget en hel del billeder, der skiller sig ud fra mængden.
For bilerne fløj jo ikke bare gennem luften. De kom, lettede, fløj og landede. Og vi havde mulighed for at bevæge os rundt om ”flyvepladsen” og fotografere i forskellige niveauer. Det betød også at vi havde forskellige baggrunde at vælge imellem.
Jeg ynder selv at have tilskuere i bagrunden. Jeg synes, de ofte kan tilføre billederne ekstra stemning og kolorit. Men også de, som hellere ville have en mennesketom baggrund, fik deres ønsker opfyldt denne dag ved baneoverskæringen.
Billedet herover er et af mine favoritter fra dagen. Dels fordi det adskiller sig markant fra mine tidligere skud fra dette sted. Dels fordi jeg godt kan lide stemningen i billedet. De rustne skinner tilfører ekstra dynamik og den lidt dystre flok på den anden side vejen Passer godt til gråvejret. Og så ligger skarpheden helt optimalt.
Det sidste var min største bekymring, da jeg var lidt usikker på kameraets formåen med hensyn til præcision og reaktionstider. Jeg havde lånt et Canon EOS 7D, og det var første gang, jeg brugte det til actionfoto.
Men jeg må sige, at 7D’eren klarede dagens opgave til topkarakter. Jeg var lidt konservativ med hensyn til lukkertiden på flere af dagens billeder, og det ærgrer mig efterfølgende, da det viste sig at være helt unødvendigt. Måske er det sådan et, jeg skal have som backup fremover.
Jeg havde en kortvarig krise, da jeg begyndte at skyde serier. Normalt indstiller jeg mit kamera til omkring 4 billeder pr. sekund til denne type optagelser. Det justerer jeg i L(angsom) indstillingen på mit EOS 1D, så jeg fandt en tilsvarende indstilling her. Men jeg kunne straks høre, at det gik for langsomt, så jeg skiftede til H, og problemet var løst. Hastigheden haltede måske lidt efter i første omgang, fordi jeg fotograferede uden ekstra batterigreb.
Så det bliver lidt vemodigt at skulle returnere 7D’eren igen i næste uge.

Kommentar (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

fifteen + eighteen =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.