På den anden side

På den anden side
marts 16, 2012 ITT
I foto, fotografering

Min ven og gode kollega, belgiske Willy Weyens, plejer ikke at gå af vejen for en god bøf, men her gjorde han en sjælden undtagelse.

Willy og tyren – Kamera: Kodak DCS520C. Objektiv: Canon EF 17-35 mm f/2,8. Brændvidde: 17 mm. Lukkertid: 1/320 sek. Bænde: f/2,8. ISO: 640.

Willy og tyren – Kamera: Kodak DCS520C. Objektiv: Canon EF 17-35 mm f/2,8. Brændvidde: 17 mm. Lukkertid: 1/320 sek. Bænde: f/2,8. ISO: 640.

Vi stod og ventede på, at de første rallybiler skulle dukke op i en lille kinesisk landsby, da tyren pludselig besluttede at krydse vore veje. Indhegninger var ikke rigtigt på mode på de kanter.
Noget af det bedste ved at være fotograf i Rally VM serien i 90’erne var, at mange af løbene bød på herlige kontraster mellem hightech og eventyr. Ikke mindst i Asien, Afrika og Sydamerika.
Der var et fantastisk sammenhold mellem den lille flok af faste VM fotografer. Alle hjalp hinanden, hvis der var et behov. På et tidspunkt var der en fotograf, der fik stålet alt sit udstyr. Jeg tror det var i Argentina eller Kenya. Men han sendte stadig billeder hjem til redaktionen i samme tempo, som han plejede. Kollegerne forsynede ham med de billeder, han havde brug for.
Da Henrik Lundgaard dukkede op i nogle af VM løbene, gav kollegerne mig uopfordret deres skud af den ”danske” bil. Jeg har selv leret adskillige billeder til den franske sportsavis L’EQUIPE, uden på noget tidspunkt at blive krediteret. Den ære gik i stedet til en fransk kollega, der til gengæld af og til forsynede mig med billeder fra VM, når budgettet ikke tillod mig at være til stede selv.
Jeg har haft lignende vennetjenester med danske kolleger. Det gav ind imellem overraskende udslag, som da en god ven på samme dag kunne levere artikler fra Mexico og Japan. Redaktører læser åbenbart ikke altid deres egne aviser.

Kommentar (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

nine − 3 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.