pp_tim_walker_paris16_s4q5105

TIM WALKER – 2014

Paris er altid en messe værd, og i november er der flere. Vi har i de senere år taget turen for at besøge Paris Photo og Fotofever med hvad deraf følger.

Interessen for fotokunst er støt stigende. I hvert tilfælde hvis man skal dømme efter den 20. udgave af Paris Photo.

Ikke færre end 62.000 besøgende fandt vej til Grand Palais i løbet af fire hektiske dage i november. I år udstillede 1250 kunstnere, fordelt på 153 gallerier og 30 bogforlag fra 30 forskellige lande.

Og der var flere samlere, der havde den store pung fremme.Således kunne Howard Greenberg Gallry fra New York glæde sig over at have solgt Diane Arbus billede ”A Family of their lawn one Sunday in Westchester” for en bagatel af 370.000 Euro eller 2.757.000 kroner.

Det var interessant at se den store spændvidde, både kunstnerisk og stilmæssigt, mellem de udstillede værker.

Her var både de traditionelle billeder af lidende mennesker i dystre, deprimerende omgivelser, gamle sort/hvide billeder med kendte navne foran eller bag kameraet, fantasifulde fotocollager og farvestrålende, friske eksperimenter for at nævne nogle få.

Billederne bliver større

Billederne bliver større

Blandt de nye værker var der en tendens til at de udstillede billeder bliver større. På en enkelt stand fyldte flere af værkerne en hel væg fra loft til gulv. Der var dog også enkelte, der gik den stik modsatte vej og udstillede helt små billeder.

Det virker også, som om den håndværksmæssige kvalitet generelt er stigende. Måske som en reaktion på de millioner af mere eller mindre vellykkede billeder, vi bombarderes med døgnet rundt. Måske blot et resultat af bedre udstyr.

Vi faldt pladask for MURIEL BORDIERs svømmehalsserie

Vi faldt pladask for MURIEL BORDIERs svømmehalsserie

Hvor Paris Photo i høj grad er stedet hvor nogle af verdens førende gallerier præsenterer etablerede navne, nulevende såvel som afdøde, har Fotover, der holder til i Carrousel Du Louvre, valgt en anden tilgang med mere focus på nye kunstnere og samlere.

Fotofever er mindre både i udstillingsareal og hvad angår antallet af udstillere. Det generelle prisniveau holder sig også på et mere moderat niveau.

Men også her er der mange spændende værker og kombinationen af det mere intime format, en nyt layout og de udstillede værker, fik årets udstilling til at virke som et frisk pust midt i vintermørket.

Mere af det, tak.

 

paris16_s4q5129

Men Paris i november er ikke blot Paris Photo og Fotofever. I år faldt vi over et lille galleri i Rue Duvier, hvor en gruppe japanske fotografer udstillede, så gå på opdagelse, og du skal finde.

Save