Ny Canon PowerShot SX740 HS med 40x superzoom

Ny Canon PowerShot SX740 HS med 40x superzoom
august 2, 2018 ITT
I Ikke-kategoriseret

Canon Europa lancerer PowerShot SX740 HS, et af de mest kompakte kameraer til rejsebrug med 40x optisk zoom svarende til et brændviddespænd på 24-960 mm. Det gør det muligt at komme helt tæt på alle seværdigheder uden at skulle slæbe rundt på store og tunge objektiver. Det kompakte og lommevenlige kamera kan endda optage video i 4K Ultra High Definition video, lige som det byder på Wi-Fi og Bluetooth® interface, så billederne kan overføres til smartphonen. Desuden kan nævnes en række intuitive intuitive indstillingsmuligheder, der gør det nye kamera til den perfekte rejsepartner for hele familien.

PowerShot SX740 HS er et ægte superzoomkamera med ZoomPlus teknologi, der digitalt øger 40x optisk zoom til 80x. Den unikke kombination af Canons seneste DIGIC 8 processor og den højtydende CMOS sensor sikrer skarpe og farvemættede fotos samt video i høj opløsning på alle tidspunkter af døgnet og uanset, om motivet er tæt på eller gemmer sig i det fjerne.

Med 5-akset billedstabilisation og 4K Ultra High Definition opløsning fanger PowerShot SX740 HS alle detaljer. Kameraet kan endvidere optage 4K Ultra High Definition time-lapse materiale, som eksempelvis er perfekt til at forevige en smuk solnedgang, lige som 4K Ultra High Definition motiver kan grabbes som et 8 megapixel stillbillede direkte fra 4K videomaterialet.

Canon PowerShot SX740 HS, der kan fås i sort og sølv, er forsynet med lynhurtig autofokusering, som sammen med en hastighed på op til 10 billeder i sekundet sikrer, at intet motiv mistes. At kameraet er velegnet som rejsekamera understreges endvidere af, at det via Canons Camera Connect app er særdeles enkelt forbinde det trådløst til kompatible iOS og Android enheder.

Kameraet understøtter nemlig Wi-Fi samt always-on Bluetooth®, hvorved der er konstant forbindelse til såvel smartphone som tablet. Derved er det såre enkelt helt trådløst at overføre såvel fotos som video med henblik på publicering på de sociale medier. Endvidere er det muligt at lagre materialet på Canons cloudbaserede Irista platform eller synkronisere med en computer sammen med GPS-data.

Canons kraftfulde DIGIC 8 processor er hjernen i kameraet og styrer alle de avancerede kameraindstillinger i PowerShot SX740 HS. Desuden skal nævnes, at opløsningen er imponerende 20.3 megapixel, lige som funktionen Zoom Framing Assist automatisk justerer zoom samt fokus med henblik på at opnå den bedst mulige komposition ved fotografering af mennesker og ansigter. Endnu en interessant funktion er Hybrid Auto, der generer en kort video med dagens højdepunkter sammen med de billeder, der er optaget.

Canon PowerShot SX740 HS er klar til salg i butikkerne slut august.

Yderligere information kan findes her

Nøglefunktioner:

  • 40x optisk zoom i et kompakt og lommevenligt kamera.
  • Optager video i imponerende 4K Ultra High Definition.
  • Intelligente funktioner sikrer fornem billedkvalitet.
  • Enkel og trådløs upload til de sociale medier.

Den vejledende pris for Canon PowerShot SX740 HS er 3199 kr.

Kommentar (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

1 × five =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.